Særejeformer

Særeje er den del som i en ægtepagt er bestemt ikke at skulle deles med ægtefællen ved separation, skilsmisse eller død. Den eneste måde man i Danmark kan sikre sig at få sin formue med sig videre fra ægteskabet, er ved at aftale særeje for hele eller dele af formuen. Man kan aftale forskellige særejeformer, alt efter behovet for særeje i ægteskabet; fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Hvad er særeje?

Særeje er den del af formuen, som man i ægtepagten har bestemt ikke skal deles med ægtefællen ved separation, skilsmisse eller død. Når ægteskabet ophører skal der foretages en bodeling, hvor ægtefællerne skal dele fællesejet, men tager særejet med sig inden bodelingen foretages.

Man kan aftale at hele eller dele af formuen, herunder pengebeløb, ejendele, fast ejendom eller en virksomhed skal være den ene ægtefælles særejeformue.

SÅDAN FÅR man særeje:

Der skal være oprettet en gyldig ægtepagt om særeje før eller under ægteskabet, før man har særeje ved ægteskabets afslutning. Dette gælder uanset om ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller en ægtefælles død. Hvis ægtepagten ikke er gyldigt oprettet inden ægteskabet slutter, skal hele formuen som udgangspunkt ligedeles som delingsformue.

HVORFOR SKAL VI HAVE SÆREJE?

Aftale om særeje for hele eller dele af formuen kan være en klog beslutning af flere årsager. Det giver mulighed for at sikre egne interesser i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvor en betydelig del af formuen kan bevares uden at blive delt med ægtefællen. Derudover kan det også tjene til at beskytte arvinger eller ægtefællen ved den ene parts død.

Det kan være hensigtsmæssigt at overveje særeje:

• Hvis du eller din partner har formue, som I ikke ønsker at dele ved en eventuel separation eller skilsmisse.
• Hvis der er betydelig forskel i jeres formuer.
• Hvis en af jer forventer at arve en betydelig formue.
• Hvis en af jer ejer en virksomhed, og ønsker at bevare den i tilfælde af separation, skilsmisse eller den ene ægtefælles død.
• Hvis du eller din partner har formue, som I ikke ønsker delt med førstafdødes børn fra tidligere forhold.
• Hvis I ønsker, at den længstlevende skal være bedst muligt stillet økonomisk i tilfælde af den ene ægtefælles død.

Det anbefales altid at konsultere en advokat for at skabe klarhed om jeres formueforhold eller for at afgøre ejerskabet i ægteskabet.

forskellige former for særeje i Danmark

Inden for dansk lovgivning eksisterer flere mulige former for særeje, og det er vigtigt at være opmærksom på, at gyldige aftaler om særeje kun kan indgås i overensstemmelse med ægtefælleloven.

Få større forståelse af de forskellige særejeformer her.

De tilgængelige særejeformer inkluderer følgende:

• Fuldstændigt særeje: Formue, der ikke deles ved separation, skilsmisse eller død.
• Skilsmissesæreje: Formue, der deles ved ægtefællens død, men ikke ved separation eller skilsmisse.
• Kombinationssæreje: Kun den længstlevendes særeje deles ikke ved død; førstafdødes særeje deles. Længstlevende ægtefælle stilles bedst muligt.
• Sumdeling: I angiver et specifikt beløb, som ønskes delt ved separation, skilsmisse eller død.
• Sumsæreje: Et bestemt beløb, som ikke deles ved separation, skilsmisse eller død.

Er I usikre på, hvilken form for særeje der passer bedst til jeres behov, står vi i NJORD Law Firm til rådighed for at hjælpe. Vores specialistadvokater inden for familieret er klar til at udarbejde og tinglyse jeres ægtepagt for at sikre den rette løsning i overensstemmelse med jeres individuelle krav.

Fuldstændigt særeje: Den mest omfattende form for særeje

Fuldstændigt særeje repræsenterer den mest vidtrækkende form for særeje, hvor det der er fastsat som fuldstændigt særeje, ikke deles ved separation, skilsmisse eller død. Denne form for særeje sikrer, at hver ægtefælle bevarer de aktiver og passiver, der er en del af deres respektive særeje. Ved at vælge fuldstændigt særeje undgår I, at den længstlevende ægtefælle skal udbetale arv til den førstafdødes børn, og den længstlevende ægtefælle undgår også at hæfte for førstafdødes gæld.

Det er muligt at aftale, at fuldstændigt særeje skal omfatte alt, hvad hver ægtefælle bragte med sig ind i ægteskabet eller endda fremtidige erhvervelser. Som fx at specificere, at gaver også skal være fuldstændigt særeje.

Ved fuldstændigt særeje er det kun særejet, der fordeles i arv efter den afdøde, hvis en af jer går bort før den anden. Det er vigtigt at bemærke, at ved en ægtepagt med fuldstændigt særeje er det ikke muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo. Det skyldes, at boet altid skal skiftes med afdødes børn, hvis I har valgt fuldstændigt særeje i ægteskabet.

Fuldstændigt særeje kan kombineres med genstandsbestemt særeje, hvor en specifik genstand er fuldstændigt særeje, eller med brøkdelssæreje, hvor en vilkårlig brøkdel af den samlede formue – fx fast ejendom, en genstand eller virksomheden – er fuldstændigt særeje.

Skilsmissesæreje: Bevar din formue ved separation og skilsmisse

Skilsmissesæreje er det ideelle valg for dem, der ikke ønsker at dele sin formue med ægtefællen ved separation og skilsmisse, men samtidig ønsker, at særejet skal indgå i delingsformuen og dermed deles mellem parterne i tilfælde af død.

Skilsmissesærejet er begrænset til ægteskabets ophør ved separation og skilsmisse. Her bevarer ægtefællerne, hvad de hver især ejer. Dog, hvis der opstår et boopgør i forbindelse med en ægtefælles død, deles særejet i boopgøret.

Selvom skilsmissesæreje er aftalt i en ægtepagt, har den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo, forudsat at de øvrige betingelser for uskiftet bo er opfyldt. Skilsmissesæreje kombinerer fordelene ved at bevare ens formue ved separation og skilsmisse med fordelene ved at kunne sidde i uskiftet bo og undgå udbetaling af arv til førstafdødes børn ved ægtefællens død.

Det er vigtigt at bemærke, at dødsfaldssæreje ikke kan aftales i en ægtepagt, hvor der skulle være delingsformue ved separation og skilsmisse, men særeje ved dødsboskiftet. Hvis man ønsker det, skal der i stedet aftales kombinationssæreje.

Skilsmissesæreje kan aftales for hele formuen eller kun for specifikke beløb, genstande – herunder ejendomme som fx jeres hus. Det kan også aftales, at skilsmissesærejet kun skal omfatte en brøkdel af jeres formuer eller ejendele.

Derudover kan skilsmissesærejet aftales med en nedtrapning over tid, hvor særejet gradvist mindskes, og delingsformuen dermed øges efterhånden, som ægteskabet varer længere.

Kombinationssæreje: Bevar længstlevendes formue

Kombinationssæreje forener det bedste fra to verdener: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Ved separation og skilsmisse bevarer hver ægtefælle sin respektive særejeformue. Det kan dog aftales, at skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje ved den ene ægtefælles død, eller at fuldstændigt særeje bliver skilsmissesæreje ved død.

Denne særejeform er særligt relevant, da den længstlevende ægtefælle opnår fuldstændigt særeje og bevarer sin formue ved ægtefællens død. Samtidig modtager den længstlevende ægtefælle sin boslod fra ægtefællen samt arv fra afdødes boslod. Det sikrer den længstlevende ægtefælle den bedst mulige økonomiske position ved den ene ægtefælles død.

Sumdeling: En fleksibel særejeform for økonomisk klarhed

Sumdeling er en særejeform, der kan aftales i en ægtepagt, hvor alt gøres til særeje, men samtidig specificeres et bestemt beløb af formuen, som skal deles i tilfælde af skilsmisse eller død. I samarbejde beslutter I et præcist beløb, som indføres i ægtepagten, og som I ønsker at dele ved separation, skilsmisse og død. Ved en sumdelingsaftale deles kun det angivne beløb under bodelingen.

For dem, der ejer en virksomhed, kan sumdeling være en anbefalelsesværdig løsning. Det sikrer nemlig, at I kun deler det aftalte beløb, hvis I går fra hinanden, mens virksomhedens værdi forbliver intakt. På den måde bevares virksomhedens levedygtighed samtidig med, at den anden ægtefælle ikke stilles økonomisk dårligt ved en potentiel skilsmisse. Sumdeling kan være en gavnlig løsning for begge parter, der søger økonomisk sikkerhed.

Sumsæreje: Beskyt en bestemt del af formuen i ægteskabet

I en ægtepagt kan I aftale, at jeres ægteskab skal omfattes af sumsæreje. Sumsæreje indebærer, at et specifikt beløb af en ægtefælles formue bliver vedkommendes særeje, eller at et bestemt beløb, genstande eller fast ejendom relateret til en bliver betragtet som sumsæreje – også kendt som genstandsrelateret sumsæreje.

Det specificerede beløb holdes uden for bodelingen ved separation, skilsmisse og død. Det betyder, at ægtefællen med sumsæreje bevarer det angivne beløb fra ægteskabet, inden bodelingen finder sted.

Sumsæreje giver en målrettet beskyttelse af en bestemt del af formuen og giver en tryghed i forhold til økonomisk klarhed ved ægteskabets ophør.

Brøkdelssæreje

Ægtefæller har mulighed for at aftale brøkdelssæreje i en ægtepagt. Det indebærer, at en bestemt brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue bliver betragtet som særeje. Den resterende del skal være fælleseje. Brøkdelssæreje kan også alene angå en specifik genstand eller et beløb på en konto – fx at halvdelen af huset skal være særeje.

I tilfælde af brøkdelssæreje er den specificerede brøkdel, som er særeje, undtaget fra delingen ved skilsmisse eller død, mens den resterende del betragtes som delingsformue og deles ligeligt mellem ægtefællerne.

Brøkdelssæreje i ægtepagten giver en skræddersyet beskyttelse af formue, hvilket kan være ideelt for ægtefæller, der ønsker at differentiere mellem særeje og delingsformue på en nøje defineret måde.

Genstandsbestemt særeje: Beskyttelse af specifikke værdier

Genstandsbestemt særeje opstår, når ægtefæller aftaler, at særejet kun skal vedrøre en eller flere bestemte genstande. I ægtepagten kan I beslutte, at det kun er bilen, huset, sommerhuset eller et bestemt beløb på en specifik konto, der skal udgøre den ene ægtefælles særeje. Alt andet end den specificerede genstand, som er udpeget som ægtefællens særeje, vil blive ligeligt delt ved samlivets ophør, da den resterende formue betragtes som delingsformue.

Genstandsbestemt særeje udgør en optimal løsning for ægtefæller, hvor den ene medbringer enkelte, værdifulde genstande, som ægtefællen ønsker at bevare i tilfælde af skilsmisse eller den anden ægtefælles død.

Denne form for særeje sikrer, at specifikke værdier forbliver beskyttede og uadskillelige ved samlivets ophør, og det er ideelt for ægtefæller, der ønsker en klar og præcis fordeling af sine formuer.

Erhvervelsessæreje

Erhvervelsessæreje indebærer en aftale, hvor visse ejendele bliver betragtet som særeje afhængigt af, hvordan eller hvornår de erhverves. Det kan for eksempel aftales, at alt, der erhverves efter ægteskabets indgåelse, skal være særeje, eller at gaver, ægtefællen modtager, skal betragtes som særeje. Det kan også specificeres, at der gælder forskellige former for særeje for forskellige erhvervelser – fx at det medbragte i ægteskabet er fuldstændigt særeje, mens fremtidige erhvervelser skal være skilsmissesæreje.

Eksempler på aftalt erhvervelsessæreje i ægtepagten:

• Alt hvad ægtefællen medbringer ved ægteskabets indgåelse skal være dennes særeje.
• Alt hvad ægtefællen modtager i gave i fremtiden skal være dennes særeje.
• Alt hvad ægtefællen modtager i arv skal være dennes særeje.
• Alt hvad ægtefællen medbragte i ægteskabet skal være særeje, men alle fremtidige erhvervelser skal være skilsmissesæreje.

Erhvervelsessæreje i ægtepagten tilbyder skræddersyet beskyttelse af erhvervelser og giver ægtefæller mulighed for at klart definere, hvordan de ønsker at fordele sine ejendele i forskellige scenarier.

Mulighed for nedtrapning af særeje: Fleksibel tilpasning af formuefordeling

Ægtefæller har mulighed for at aftale, at særejet skal nedtrappes eller tidsbegrænses. Det giver ægtefællerne beføjelse til at bestemme, hvornår samlivet har varet længe nok til, at det er mest rimeligt at dele formuen. Nedtrapning og tidsbegrænsning kan aftales for alle særejeformer, både fuldstændigt særeje, skilsmisse- og kombinationssæreje.

Nedtrapning og tidsbegrænsning af særejet implementeres ved at fastsætte tidsfrister. Den kan ikke betinges af en usikker begivenhed, der ikke med sikkerhed indtræffer, som fx: ”Særejet skal bortfalde når vi får børn”. Et eksempel på en gyldig aftale om nedtrapning af særejet kunne være, at særejet nedtrappes med 10% for hvert år, ægteskabet har varet.

Den fleksible tilpasning af formuefordelingen gennem nedtrapning af særejet giver ægtefællerne mulighed for at justere aftalen over tid og sikre en mere dynamisk tilgang til formuefordeling i ægteskabet.

Særeje for virksomhedsejere: Gør din virksomheds overlevelse sikker ved ægteskabets ophør

Som virksomhedsejer er din virksomhed en værdifuld aktivpost, som ved ægteskabets ophør normalt deles ligeligt med din ægtefælle, medmindre andet er aftalt. Det er afgørende at overveje særeje, hvis du ønsker at beskytte din virksomhed. I en ægtepagt kan I aftale, at virksomheden skal være ægtefællens særeje, hvilket betyder, at virksomheden fjernes fra jeres fælles formue og ikke deles ved ægteskabets ophør.

Når virksomheden er ægtefællens særeje, sikres det, at den ikke påvirkes økonomisk af separation, skilsmisse eller død. Samtidig sikrer det, at den anden ægtefælle beskyttes mod eventuelle krav fra virksomhedens kreditorer.

Vores familieadvokater og skilsmisseadvokater hos NJORD Law Firm samarbejder tæt med vores advokater inden for erhvervs- og selskabsret. Det sikrer, at dine økonomiske interesser som virksomhedsejer bliver taget hånd om ved indgåelse af ægteskabet eller udarbejdelsen af en skræddersyet ægtepagt med aftalt særeje.

Særejets virkninger

I et ægteskab med særeje betyder det, at formuen, der indgår i ægtefællens særeje, som hovedregel ikke skal deles ved separation, skilsmisse eller død. Særejeformuen bevares og tages med videre fra ægteskabet uden at blive delt. Virkningerne af særejet afhænger af aftalen i ægtepagten.

• Fuldstændigt særeje: Deles hverken ved separation, skilsmisse eller død.
• Skilsmissesæreje: Deles ikke ved separation og skilsmisse, men deles ved død.
• Kombinationssæreje: Deles ikke ved separation og skilsmisse eller første ægtefælles død.

Under ægteskabet mærker I ikke, at der er særeje, da det først rigtigt bliver relevant ved ægteskabets ophør.

Særejet kan påvirkes, hvis en af jer overfører delingsformuemidler til særejet eller omvendt. Det kan udløse et reguleringskrav, der skal dækkes af særejemidlerne. Misbrug af råderetten over delingsformuemidler kan også påvirke særejet ved at formindske delingsformuen, og kan føre til et misbrugskrav ved bodelingen, som skal betales af særejemidlerne.

Særeje i ægteskabet – Lad os udforme jeres ægtepagt

Beslutningen om at indføre særeje i ægteskabet er kompleks og kræver overholdelse af lovens begrænsninger. Ugyldige særejebestemmelser kan resultere i, at hele formuen skal deles ved ægteskabets ophør. Det anbefales derfor at søge advokatrådgivning fra specialister, der kan rådgive om jeres formueforhold og sikre, at aftalerne er gyldige.

Hvis I ønsker at undgå delingsformue, skal I oprette en ægtepagt. Bestemmelserne om særeje i ægtepagten skal være gyldige særejeformer, og ægtepagten skal tinglyses for at få virkning. Da ingen formuer er ens, er det vigtigt at skræddersy ægtepagten til jeres individuelle formueforhold, så I stilles bedst muligt økonomisk i tilfælde af ægteskabets ophør ved separation, skilsmisse og død.

NJORD Law Firm er vi specialister i ægtepagter og kan give juridisk rådgivning i forbindelse med valg af særejeformen samt skræddersy den perfekte ægtepagt til jeres formueforhold.