Ægtefællers formuefællesskab – delingsformue

Hver ægtefælle ejer sine egne ejendele og hæfter for sine egne gældsforpligtelser. Dog kan komplikationer opstå, især i tilfælde af fælles erhvervelser og gældsforpligtelser. Selvom ejendele forbliver individuelle, kan der være begrænsninger i råderetten over visse genstande.

Delingsformue – også kaldet formuefællesskab eller fælleseje – aktiveres automatisk ved ægteskab. Den juridiske ordning kræver, at ægtefæller deler sine formuer ligeligt ved ophør af ægteskabet enten ved separation, skilsmisse eller død.

Delingsformue er standarden, men ægtefæller kan vælge en anden ordning gennem en ægtepagt. Det juridiske dokument tillader ægtefæller at specificere, hvordan formuer skal fordeles ved ægteskabets ophør. Det kan inkludere at gøre hele eller dele af formuen til særeje, hvilket ikke indgår i delingsformuen ved bodelingen.

Oprettelse af en gyldig ægtepagt kræver juridisk bistand, og det anbefales at konsultere en familieretsadvokat ved ægteskabets indgåelse. Det sikrer, at ægtepagten er gyldig og skræddersyet til jeres unikke situation og behov. 

Hvis I har delingsformue i jeres ægteskab, indebærer det, at alt, I hver især ejede ved ægteskabets begyndelse, og alt, I har erhvervet indtil ægteskabets ophør, skal indgå i en potentiel bodeling ved samlivsophævelse. Det omfatter alle ejendele og gæld, som vil blive vurderet individuelt i jeres formueopgørelse, hvor jeres formuer som udgangspunkt deles lige.

Selvom delingsformue gælder for jeres ejendele og tilknyttede gældsforpligtelser, bevarer du retten til at råde over dine genstande. Det indebærer, at du fortsat kan købe, sælge og bytte genstande – dog med visse begrænsninger på rådigheden over visse ejendele, herunder jeres fælles helårsbolig.

Selvom dine ejendele er en del af delingsformuen, har du stadig ret til at bevare ejerrettigheden over dem ved samlivsophævelse. Som udgangspunkt er det ejeren af den pågældende genstand, der har beføjelse til at udvælge og bevare genstanden efter samlivets ophør.

I forbindelse med en eventuel ægtepagt eller aftale mellem ægtefæller kan visse aktiver undtages fra delingsformuen. Ifølge loven er der fastsat regler for, hvilke genstande eller beløb der ikke skal indgå i delingsformuen.

De undtagelser tillader ægtefæller at beholde visse aktiver før en potentiel bodeling ved separation, skilsmisse eller død.

Eksempler på undtagelser:

• Særejebestemte genstande eller formuer
   
• Beløb eller genstande betragtet som tredjemandsbestemt særeje
   
• Genstande udelukkende beregnet til ægtefællens personlige brug
   
• En negativ bodel
   
• Almindelige og rimelige pensionsrettigheder
   
• Personlige erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger som følge af personskade
   
• Uoverdragelige og personlige rettigheder
   
• Regulerings- og misbrugskrav
   
• Kompensationskrav
   
• Ægtefællens krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle

Der er mange beløb og genstande, der kan udtages inden en bodeling, hvilket understreger behovet for at søge rådgivning hos en advokat. Det sikrer, at dine økonomiske interesser bliver varetaget på bedst mulig vis, og at du ikke overser noget, der ikke skulle have været delt med din ægtefælle ved ægteskabets ophør.

Selvom der er etableret delingsformue i ægteskabet, har den, der ejer en genstand eller et pengebeløb, fortsat fuld råderet over den eller det. Delingsformue dækker de aktiver, der skal deles ved separation, skilsmisse og død og ændrer ikke på, at ejerægtefællen stadig har fuld kontrol over sine ejendele.

Ved ægteskabets indgåelse har hver ægtefælle fuld råderet over sin formue – herunder pengebeløb og ejendele. Det er ubetydeligt, om disse aktiver er erhvervet før eller under ægteskabet. Den, der erhverver dem, har fortsat fuld dispositionsret og ejerrådighed. Fx kan ægtefælle A forhindre ægtefælle B i at bruge ægtefælle A’s bil, mens ægtefælle B kan bruge sin egen bil uden restriktioner, da ægtefælle B har særråden over den.

Midler, der modtages som forsørgelse, indgår i modtagerægtefællens formue og kan ikke senere kræves tilbagebetalt af den anden ægtefælle. Hvis man ejer en specifik genstand, har man som udgangspunkt ret til at tage den med sig ved ægteskabets ophør ved at udøve retten til at udtage den på skiftet.

Selvom ægtefæller bevarer dispositionsretten over sine egne formuer, og hæfter for egen gæld, er der visse genstande i ægteskabet, der er beskyttet mod ensidige dispositioner. De beskyttede genstande kan ikke sælges eller pantsættes uden den anden ægtefælles samtykke.

Eksempler:

1. Familiens helårsbolig kan ikke sælges, pantsættes, udlejes eller bortforpagtes uden den anden ægtefælles samtykke – medmindre den er fuldstændigt særeje.
    
2. Familiens lejebolig kan ikke opsiges uden den anden ægtefælles samtykke.

Uden korrekt samtykke fra den anden ægtefælle kan ensidige dispositioner over disse genstande føre til konflikter. Hvis der er foretaget uberettigede dispositioner af din ægtefælle, er det vigtigt at kontakte en advokat så hurtigt som muligt, da der gælder specifikke frister for anlæggelse af retssager.

Hvis en ægtefælle misbruger rådigheden over delingsformuen eller på anden uforsvarlig vis reducerer den, kan der opstå et misbrugskrav. Dette krav indebærer, at den forurettede ægtefælle har ret til kompensation som følge af den anden ægtefælles økonomiske misbrug. Misbrugskravet fører til en skævdeling af delingsformuen, så den forurettedes andel af formuen genoprettes, idet vedkommende har krav på at blive stillet, som hvis misbruget ikke var foretaget.

Hvis kravet ikke kan dækkes af delingsformuen, kræves halvdelen af det resterende beløb fra ægtefællens særeje. Eventuelle resterende krav kan kræves efter bodelingen for halvdelen af kravets størrelse.

Når et ægteskab omfatter delingsformue, er det afgørende at undgå overførsel af delingsformuen til særejet. Hvis en ægtefælle overfører eller bruger delingsformue til at forøge sit særeje, reduceres delingsformuen, hvilket stiller den anden ægtefælle i en ufordelagtig position. Reguleringskrav er afgørende for at genoprette balancen i delingsformuen.

I løbet af et ægteskab med delingsformue kan det ske, at en ægtefælle anvender sin delingsformue til at øge værdien af sit særeje, som ikke er genstand for bodeling. Det kan resultere i en ubalance, og her kan et legitimt reguleringskrav opstå. Kravet har til formål at genoprette balancen for den anden ægtefælle, der har lidt tab i delingsformuen som følge af overførslen til særejet. Reguleringskravet gøres gældende ved skiftet og kan kræves dækket af delingsformuen.

Hvis delingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække reguleringskravet, kan den ægtefælle, der har lidt tab, kræve det dækket af halvdelen af ægtefællens særeje. Hvis der ikke er særeje, eller hvis der efterfølgende er et restkrav, kan det kræves dækket efter bodelingen for halvdelen af kravet.

Selvom delingsformue gælder under ægteskabet, gælder særhæftelsesprincippet, hvor hver ægtefælle primært hæfter for sin egen gæld, stadig. Ægtefæller kan som udgangspunkt ikke pålægges ansvar for hinandens gældsforpligtelser eller andre økonomiske forpligtelser, som den anden ægtefælle har påtaget sig, eller er blevet pålagt. Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld med hele sin formue – både delingsformue og særeje.

Princippet kan illustreres med følgende eksempler:

• Ægtefælle A køber en ny bil og optager et lån i forbindelse med det. I den situation hæfter ægtefælle A alene for gælden af bilen – ikke ægtefælle B.
   
• Ægtefælle B kører i ægtefælle A’s bil og modtager her flere fartbøder. I det tilfælde hæfter ægtefælle B alene for de pålagte fartbøder.

Ægtefæller kan dog indgå aftaler om at yde hinanden lån eller sælge hinanden genstande. Ved lån mellem ægtefæller gælder der også særhæftelse, hvor den låntagende ægtefælle hæfter for gælden til den långivende ægtefælle.

Den eneste situation hvor ægtefæller uden forudgående aftale kan hæfte for hinandens gæld, er i tilfælde af ægtefællens fravær eller sygdom, hvor ægtefællen er ude af stand til at varetage egne interesser.

Når man køber genstande med midler fra hver ægtefælles delingsformue, opstår der sameje. Ved sameje ejer begge parter en ideel del af aktivet – dermed ejer hver ægtefælle en brøkdel. En genstand, der erhverves i sameje eller aftales at være sameje, skal med en brøkdel indgå i hver ægtefælles delingsformue. Afgørende for vurderingen af sameje er, om begge ægtefæller har bidraget til ydelsen ved erhvervelsen. Samejebrøkdelen, altså den del af genstanden, som hver ægtefælle ejer, fastsættes ud fra forholdet mellem deres ydelser ved erhvervelsen.

I tilfælde hvor ejerskabet af visse genstande i ægteskabet ikke kan fastslås – ofte på grund af manglende erindring om, hvem der købte hvad – kan der også opstå sameje over disse genstande. Det fører til den mest retfærdige fordeling at lade en brøkdel af aktivets værdi indgå i hver ægtefælles delingsformue.

Sameje kan ofte fastslås ved ejerregistrering, især når det kommer til fælles ejendom som boliger, der skal tinglyses. Rettigheder over fast ejendom tinglyses, og begge ægtefællers adkomst vil fremgå af tingbogen, hvilket udtrykker sameje over den pågældende erhvervede ejendom.

Sameje kan også opstå som en gave mellem ægtefæller, hvis den ene giver en del af en genstand som gave til den anden. På samme måde kan sameje også aftales for en eller flere genstande.

Selvom ægteskabet indebærer delingsformue, bevarer ægtefæller særråden over egne ejendele, penge, og hæfter som udgangspunkt for sin egen gæld. Derfor hæfter du normalt ikke automatisk for din ægtefælles gæld. Selv hvis din ægtefælle bringer gæld med ind i ægteskabet eller optager gæld under ægteskabet, påtager du dig ikke automatisk ansvar for denne gæld.

Du kan dog selv vælge at påtage dig hæftelse over for din ægtefælle. Det gælder, hvis I sammen optager lån under ægteskabet, som I hæfter solidarisk for, eller hvis du vælger at kautionere – altså stille sikkerhed for din ægtefælles gæld. I så fald kan du ende med at hæfte for din ægtefælles gæld.

Du kan også ende med at hæfte for din ægtefælles gæld til det offentlige – fx SKAT – hvis gælden er opstået under jeres ægteskab. Myndighederne skal dog først forsøge at inddrive gælden hos den forgældede ægtefælle, inden de kan søge gælden betalt af dig. Det er vigtigt at bemærke, at du ikke hæfter for din ægtefælles gæld, der er opstået før vielsesåret.

Mange tror fejlagtigt, at ægteskab automatisk indebærer fælleseje, men det er ikke tilfældet; det kaldes derimod delingsformue. Fælleseje antyder, at alt ejes fælles, men i virkeligheden ejer hver ægtefælle sin egen formue og hæfter for sin egen gæld – både ved separation, skilsmisse og død.

Da delingsformue er udgangspunktet, kræves der normalt ikke ægtefællens samtykke til køb og salg af ejendele eller optagelse af lån eller anden gæld.

Delingsformue er den reelle legale formueordning. I ejer ikke alt i fællesskab som udgangspunkt. Hvis I dog ejer genstande sammen, fordi I begge har bidraget til købet, kaldes det sameje.

Når ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse, skal alt, hvad ægtefællerne ejede på ophørsdagen, indgå i bodelingen. Ophørsdagen er den dag anmodningen om separation eller skilsmisse blev sendt til Familieretshuset. Alt, hvad ægtefællerne erhverver efter ophørsdagen, skal ikke deles mellem dem.

Ved dødsfald skal boet skiftes, medmindre den længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo. Det indebærer, at der skal foretages en bodeling, ligesom ved separation og skilsmisse, før arven efter ægtefællen kan fordeles. Bodelingen fungerer på samme måde som ved separation og skilsmisse.

Delingsformue i ægteskabet er det grundlæggende udgangspunkt, som ægtefæller automatisk bliver underlagt ved ægteskabsindgåelsen. I har dog mulighed for at fravige dette udgangspunkt ved sammen at beslutte, at hele eller dele af jeres formuer skal være underlagt særejebestemmelser. Dette kan fastlægges i en ægtepagt, hvilket gør det gyldigt at holde disse formuer udenfor delingsformuen. Dermed behøver de ikke deles ved samlivets ophør i forbindelse med separation, skilsmisse eller ægtefællens død.

Hvis I står over for uklarheder eller konflikter vedrørende jeres delingsformue, kan vores advokater indenfor familieretten bistå med rådgivning, mægling og konflikthåndtering. Vi hjælper jer med at forstå jeres retsstilling og skabe klarhed omkring jeres delingsformuer. For at forebygge konflikter kan familieretsadvokaterne fra NJORD Law Firm også hjælpe jer med at oprette en gyldig ægtepagt. Det sikrer, at I kan fokusere på jeres ægteskab uden bekymringer om fordelingen af jeres formuer.