Ægtefællers arveret

I tiden efter ægtefællens død skal der træffes afgørelser om, hvem der skal arve ligesom, at fællesformuen skal deles. Processen kan føre til komplikationer og uenigheder. Der kan være behov for at kontakte en advokat inden for skilsmisse- og arveret, som kan hjælpe med at gøre processen mere overskuelig og give jer mulighed for at fokusere på det vigtigste i en svær tid. 

Når der opstår en arvesag, skal arven fordeles. Ved fordeling af arven er det udelukkende arveloven eller et gyldigt testamente, som bestemmer, hvordan arven skal fordeles. Udgangspunktet for fordeling af arven er derfor arveloven, som også tager højde for fordeling af arven, hvis man er gift. Hvis der findes et testamente fra den afdøde ægtefælle, fordeles arven efter testamentet og ikke efter arveloven. Testamentet indeholder bestemmelser for fordelingen af arven. Det er derfor vigtigt at tage højde for, fordi det har betydning for, hvordan den efterladte ægtefælle er stillet. 

Så længe ægteskabet består, har ægtefæller gensidig arveret. Det betyder, at man har ret til at arve sin ægtefælle i tilfælde af dennes død. Den gensidige arveret gælder kun, hvis man er gift. Er ægteskabet ophørt som følge af separation eller skilsmisse inden ægtefællens død, er den anden ægtefælle ikke tvangsarving.

Man er tvangsarving til en del af ægtefællens formue så længe, man er gift. At være tvangsarving betyder, at man ikke kan fratages retten til tvangsarven ved ægtefællens testamente. Man kan kun testere over friarv – ikke tvangsarv.

Hvis du er gift, er det alene dig, der kan give afkald på arven efter din ægtefælle gennem et arveafkald. Her frasiger du dig retten til at modtage arv efter din ægtefælle – ingen andre end dig selv kan give afkald på din arveret.

Når du er gift, indgår du og din ægtefælle automatisk i et formuefællesskab, medmindre I har oprettet en gyldig ægtepagt med specifikke særejebestemmelser. Hvis ægteskabet ophører, fordi den ene ægtefælle går bort, skal delingsformuen fordeles mellem ægtefællerne gennem en bodelingsproces. Grundprincippet for fordelingen er ligedeling.

Ved bodelingen modtager hver ægtefælle en boslod, som repræsenterer deres retmæssige andel af fællesformuen. Den længstlevende ægtefælle modtager sin boslod ved skiftet, mens den afdøde ægtefælles boslod og eventuelle særeje indgår i dødsboet, der arves af den efterladte ægtefælle. 

Det betyder, at alt hvad den afdøde ægtefælle efterlader sig – både delingsformue og særeje – går i arv efter den afdøde. Den længstlevende ægtefælle skal som minimumm modtage sin tvangsarv af arvegrundlaget. 

Hvis du mister din ægtefælle, kan du overveje at sidde i uskiftet bo som en måde at bevare din økonomiske situation. Uskiftet bo indebærer, at arven efter den afdøde ægtefælle ikke fordeles med det samme, og du bevarer råderetten over din afdøde ægtefælles formue. Dette giver dig mulighed for at fortsætte stort set uændret økonomisk ved at bruge midlerne til dine egne behov – såsom forsørgelse, afbetaling på bilen eller terminsydelser på huslånet.

Der er dog visse begrænsninger og forpligtelser ved at sidde i uskiftet bo. Mens du er i denne situation, skal du påtage dig det fulde ansvar for din afdøde ægtefælles gæld og skattemæssige forpligtelser. Hvis din afdøde ægtefælle havde særbørn, kræver det tilladelse fra dem at sidde i uskiftet bo. Desuden er det ikke tilladt at gifte sig, mens man sidder i uskiftet bo.

Uskiftet bo betyder konkret, at I ikke deler formuerne op, og arven fordeles ikke, før du beslutter dig for at skifte boet eller selv går bort, hvorefter arven skal fordeles til jeres arvinger.

Hos NJORD Law Firm står vi klar til at hjælpe dig og undersøge dine muligheder for at sidde i uskiftet bo. 

Når I er gift og har fælles børn, regulerer arveloven fordelingen af arven, så både ægtefællen og børnene betragtes som tvangsarvinger. Det betyder, at arven deles med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og den anden halvdel deles mellem jeres fælles børn.

Eksempel:

• Arvefordeling med fælles børn: Mads og Henriette er gift. De har to fælles børn, Bo og Bent. Mads har en formue på DKK 1.000.000,00. Når Mads går bort, arver Henriette 50% af formuen, det vil sige DKK 500.000,00. Den resterende halvdel deles ligeligt mellem de fælles børn, Bo og Bent, der hver arver DKK 250.000,00, hvilket svarer til 25% hver.

Denne standardfordeling følger arveloven og træder i kraft, medmindre der er oprettet et testamente med andre specifikke bestemmelser. Hvis I ønsker en mere tilpasset arvefordeling, kan det være fordelagtigt at oprette et testamente, hvor I kan fastlægge, hvordan arven skal fordeles.

Når I er gift, og hverken har fælles børn eller særbørn, er arveforholdet mellem jer relativt simpelt. I dette tilfælde er ægtefællen automatisk universalarving, og arver hele formuen efter den førstafdøde ægtefælle. Arveloven fastslår, at ægtefællen er tvangsarving til en del af formuen, men den nøjagtige fordeling afhænger af eksistensen af et testamente.

Eksempel:

• Arvefordeling mellem ægtefæller uden børn: Helle og Mark er gift. De har ingen fælles børn eller særbørn. Mark har en formue på DKK 1.000.000,00. Når Mark går bort, vil hele formuen, som han efterlader sig, automatisk arves af Helle. I dette scenarie er Helle universalarving og modtager en arvelod på 100% af arven efter Mark.

Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis der eksisterer et testamente, kan fordelingen af friarven (den del der ikke er tvangsarv) variere i overensstemmelse med testamentets bestemmelser. Et detaljeret testamente kan derfor give mulighed for en mere skræddersyet arvefordeling baseret på ægtefællernes ønsker og behov.

Når ægtefæller har særbørn – altså børn fra tidligere forhold – spiller reglerne for arvefordeling en afgørende rolle. Det afhænger særligt af, hvem af ægtefællerne der går bort. Ifølge arveloven er det kun de biologiske børn, der er livsarvinger til den afdøde ægtefælle, mens særbørnene fra den længstlevende ægtefælle ikke automatisk har krav på arv, medmindre de er begunstiget som arvinger i et testamente.

Eksempel:

• Arvefordeling med særbørn: Mette og Hans er gift og har hver deres barn fra tidligere ægteskaber. Når Hans afgår ved døden med en formue på DKK 8.000.000,00, fordeles arven med 50% til Mette og 50% til Hans' særbarn. Mettes særbarn har ikke krav på at arve Hans i henhold til arveloven.

Når det kommer til arvefordeling i tilfælde, hvor der er særbørn involveret, er det afgørende at forstå, hvordan reglerne i arveloven differentierer mellem fælles børn og særbørn. Arveloven anerkender livsarvinger som tvangsarvinger. Det indebærer, at ægtefællens biologiske børn, uanset om de er fælles eller særbørn, har krav på at arve et minimum af den samlede formue efter den afdøde.

Eksempel:

• Arvefordeling: Helene og Michael er gift. De har to fælles børn. Michael har desuden to børn fra et tidligere forhold. Når Michael afgår ved døden med en formue på DKK 1.000.000,00, skal Helene modtage halvdelen, det vil sige DKK 500.000,00 i arvelod. De fire børn, alle biologiske børn af Michael, deler den anden halvdel, så de hver modtager DKK 125.000,00 i arvelod.
  
  I dette eksempel er det vigtigt at bemærke, at hvis Helene var den førstafdøde, ville kun Michael og deres to fælles børn modtage arv efter Helene, fordi Michaels biologiske særbørn ikke arver Helene.

Det er ikke muligt at udelukke biologiske særbørn fra at arve ved hjælp af et testamente, da de ifølge arveloven er livsarvinger og dermed tvangsarvinger. Det er derfor afgørende at forstå og planlægge arvefordelingen omhyggeligt i tilfælde af særbørn for at sikre retfærdig behandling og undgå efterfølgende tvister.

Ved dødsfald kan ægtefælleudlæg benyttes, hvis den ene ægtefælle afgår ved døden, og den længstlevende ægtefælle efterlades med en samlet formue på under DKK 850.000,00 (2023). Ægtefælleudlæg giver den længstlevende ret til at udtage hele dødsboet – forudsat at værdigrænsen ikke overskrides.

Ved ægtefælleudlæg skal den længstlevende ægtefælle påtage sig både arv og gæld, hvilket indebærer, at afdødes værdier og gæld overtages. Der skal indrykkes proklama i Statstidende, så den længstlevende ægtefælle kender omfanget af den overtagede gæld ved ægtefælleudlæg. Boafgift til staten skal ikke betales ved ægtefælleudlæg.
Den længstlevende ægtefælle har følgende muligheder:

• Kræve ægtefælleudlæg: Selvom afdøde har oprettet testamente over formuen, kan ægtefælleudlægget kræves dækket før de begunstigede i testamentet.
   
• Supplere arv: Ægtefællen kan supplere sin arv op til beløbsgrænsen på DKK 850.000,00, hvis der er andre arvinger.
   
• Udtage værdier: Hvis boværdien overstiger DKK 850.000,00, kan ægtefællen stadig udtage værdier, indtil beløbsgrænsen er nået – det overskydende fordeles mellem arvingerne.

Skifteretten kan afslå ægtefællens anmodning om ægtefælleudlæg, hvis ægtefællen er klart insolvent, eller hvis et ægtefælleudlæg vil medføre risiko for kreditorernes fordringer.

Hvis I undlader at oprette et testamente, vil arvefordelingen efter den førstafdøde ske i overensstemmelse med arveloven, som beskrevet i de ovenstående eksempler. Et testamente giver jer mulighed for at fastlægge, hvordan arven skal fordeles efter jer.

I testamentet har I mulighed for at begunstige ægtefællen, så den længstlevende modtager maksimal arv, mens eventuelle børn kun arver deres tvangsarv. Derved sikrer I, at længstlevende modtager så mange økonomiske midler som muligt ved ægtefællens død. Alternativt kan I i testamentet prioritere børnene og bestemme, at de skal modtage størst mulig arv, mens ægtefællen kun får sin retmæssige tvangsarv.

Der er tre typer testamenter:

1. Notartestamente: Oprettet og vedkendt for en notar, hvilket indebærer underskrift foran en notar for gyldighed.
    
2. Vidnetestamente: Oprettet og underskrevet for to vidner, der også underskriver det for gyldighed.
    
3. Nødtestamente: Kan oprettes i nødstilfælde – fx i forbindelse med alvorlig sygdom.
    

Uanset typen har alle testamenter samme formål: At bestemme hvordan arven fordeles efter afdøde.

Arveret er en kompleks juridisk disciplin, og kan potentielt skabe konflikter og uvenskaver, der kan påvirke jer resten af livet. Det kan derfor være en god ide at søge professionel, juridisk hjælp, hvis din ægtefælle går bort. 

Kontakt en af vores advokater inden familie- og arveret. Vi er klar til at hjælpe jer bedst muligt i en svær tid.